Elprisernu.dk

Søndag 13. september

Analyse Målt på Energinets åbne data

Elprisens historie: 10 års danske elpriser i tal

102.262 timepriser pr. landsdel siden 2015: energikrisen, rekorderne og solcellernes stille revolution af døgnets prismønster. Med åben metode og frie data.

Opdateret 2. september 2026 6 min. læsning Åben metode og frie rådata Fri genbrug med kildeangivelse

Solcellepaneler i forgrunden og vindmøller i horisonten i et grønt energilandskab
Solceller og vindmøller har tegnet elprisens nye døgnmønster.
reelt dyrere strøm end i 2015, målt i faste priser
8,73 krkostede Danmarks dyreste eltime, 12. december 2024
441timer med negativ elpris i Vestdanmark i 2025
så stort er døgnets prisspænd blevet siden 2015
Indhold

Elprisens historie: 10 år der forandrede strømmen

Vi har analyseret samtlige 102.262 timepriser pr. landsdel siden 2015 fra Energinets åbne datasæt: elprisens historie fra de stabile år over energikrisen til nutidens solcelledrevne marked. Alle tal er spotpris i kr/kWh inkl. moms; metoden står nederst, og alt kan efterprøves.

Spotprisens årsgennemsnit 2015 til 2026, kr/kWh inkl. moms
ÅrDK1 (Vest)DK2 (Øst)I 2025-kroner*Årets dyreste timeNegative timer (DK1)
20150,210,230,271,4065
20160,250,270,322,0062
20170,280,300,341,1284
20180,410,430,502,3751
20190,360,370,431,02132
20200,230,260,292,37192
20210,820,820,945,8287
20222,041,952,138,1038
20230,810,760,814,89281
20240,660,660,678,73375
20250,760,770,765,44441
2026**0,960,980,976,50184

*Gennemsnit af begge zoner omregnet med Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks (PRIS9). **2026 dækker januar til august.

Søjlediagram over spotprisens årsgennemsnit 2015 til 2026 med energikrisen 2022 som markant top på 2 kroner per kilowatttime
Energikrisen 2022 står som det altdominerende udsving i 10 års elpriser.

Energikrisen 2021-2022: da strømmen blev 8 gange dyrere

Fra 2015 til 2020 lå spotprisen stabilt på 0,21 til 0,41 kr/kWh. Så kom energikrisen: I 2021 blev årsgennemsnittet mere end tredoblet til 0,82 kr, og i 2022 landede det på 2,04 kr/kWh, mere end 8 gange niveauet i 2020. August 2022 er den dyreste måned nogensinde med et snit på 4,25 kr/kWh, over 30 gange dyrere end den billigste måned i datasættet (juli 2015: 0,13 kr).

2022 måned for måned: krisens anatomi

Energikrisen var ikke ét langt højtryk, men en serie af chok. Året startede allerede dyrt (1,10 kr/kWh i januar mod 0,23 i gennemsnit for hele 2020), eksploderede i marts efter invasionen af Ukraine, og kulminerede i august og september, da gaslagrene skulle fyldes uden russisk gas. Bemærk oktober: Da lagrene var fyldt, og en mild sensommer satte ind, faldt månedsgennemsnittet fra augusts 4,25 kr til oktobers 1,27 kr, mindre end en tredjedel. December bragte kulden og priserne tilbage.

Spotprisens månedsgennemsnit i 2022, DK1, kr/kWh inkl. moms
MånedPrisMånedPris
Januar1,10Juli2,56
Februar1,05August4,25
Marts2,19September3,19
April1,52Oktober1,27
Maj1,60November1,30
Juni1,99December2,32

Krisens dyreste enkeltdøgn blev den 26. august 2022 med 6,50 kr/kWh i døgngennemsnit: næsten 30 gange årsgennemsnittet for hele 2020.

År for år: elprisens vigtigste begivenheder

2015-2017 var billige og udramatiske år. Vandkraftmagasinerne i Norden var velfyldte, og spotprisen lå omkring 0,21-0,30 kr/kWh. Juli 2015 er stadig den billigste måned nogensinde med 0,13 kr/kWh i snit.

2018 bragte det første ryk opad: Den tørre og varme sommer tømte de nordiske vandmagasiner, og årsgennemsnittet steg til 0,41-0,43 kr. Året efter faldt priserne igen, og 2020 blev det billigste år siden 2015, hjulpet af coronanedlukningernes lave forbrug. Foråret 2020 leverede fire af de fem billigste måneder i hele datasættet.

2021 vendte alt. Stigende gaspriser i Europa trak elprisen med op gennem efteråret, og årsgennemsnittet blev mere end tredoblet. I 2022 kulminerede krisen efter Ruslands invasion af Ukraine og de afbrudte gasleverancer: 2,04 kr/kWh i årsgennemsnit, og en enkelt augustuge, der stadig sidder på 8 af de 10 dyreste timer nogensinde.

2023-2024 normaliserede gennemsnittet til 0,66-0,81 kr, men to nye fænomener tog over: Negative pristimer eksploderede (281, så 375 om året), og i december 2024 satte en vindstille, mørk torsdag ny rekord for den dyreste enkelttime. 2025 satte rekord i negative timer (441), og 2026 er foreløbig det dyreste år siden krisen med 0,97 kr/kWh for januar til august.

Nat mod kogespids: sådan voksede kløften

Tabellen viser gennemsnitsprisen i tre nøgletimer år for år i Vestdanmark. Læg mærke til to ting: Kogespidsen kl. 19 er vokset langt hurtigere end natten, og fra 2022 er middagstimen billigere end natten.

Gennemsnitspris i udvalgte timer, DK1, kr/kWh inkl. moms
ÅrNat (kl. 02)Middag (kl. 13)Kogespids (kl. 19)Kogespids mod nat
20150,150,230,25+ 67 %
20170,210,280,32+ 51 %
20190,280,350,44+ 56 %
20210,630,771,03+ 64 %
20221,711,672,66+ 55 %
20230,690,591,11+ 60 %
20240,560,430,99+ 77 %
20250,690,431,15+ 67 %
2026*0,990,451,40+ 42 %

*2026 dækker januar til august. Procentkolonnen viser, hvor meget dyrere kl. 19 var end kl. 02.

Bemærk 2026-rækken: Middagstimen koster nu under en tredjedel af kogespidsen. Den forskel fandtes ikke i 2015, hvor døgnet var relativt fladt. Det er den udvikling, der har gjort fleksibelt forbrug til rigtige penge.

Danmarks dyreste eltime var ikke under energikrisen

Overraskende nok stammer rekorden ikke fra 2022. Danmarks dyreste eltime var 12. december 2024 kl. 17, hvor spotprisen ramte 8,73 kr/kWh. En mørk, vindstille vinterdag (en såkaldt dunkelflaute), hvor hverken sol eller vind leverede, slog altså selve energikrisens rekord på 8,10 kr fra august 2022. Se alle rekorderne i statistikken.

Døgnets billigste time er flyttet fra nat til middag

Den største stille forandring i elprisens historie: I syv år i træk (2015-2021) var kl. 03 om natten døgnets billigste time. Fra 2022 overtog middagstimerne, og siden 2024 har kl. 13 været årets billigste time. Forklaringen er solcellerne, som nu presser prisen dybere midt på dagen, end det lave natforbrug nogensinde gjorde. I 2015 var natten 36 % billigere end middagen; i 2026 er middagen 54 % billigere end natten.

Graf der viser døgnets billigste time år for år: kl. 03 om natten fra 2015 til 2021, derefter et spring til kl. 13-14 midt på dagen fra 2022
Solcellernes fingeraftryk: I 2022 sprang døgnets billigste time fra nat til middag, og den er ikke vendt tilbage.

Negative elpriser: fra kuriosum til hverdag

I 2015 var der 65 timer med negativ elpris i Vestdanmark. I 2025 var der 441 timer, svarende til 5 % af alle årets timer. Rekorden for den mest negative pris er minus 4,10 kr/kWh (2. juli 2023 kl. 14), og den længste sammenhængende periode er 32 timer i træk i august 2023. Negative priser opstår, når sol og vind producerer mere, end Danmark og nabolandene kan aftage; derfor er maj årets mest negative måned på tværs af alle årene, mens november har færrest negative timer. Læs hvorfor strømmen omvendt bliver dyr, og se alle rekorderne.

Søjlediagram over antal timer med negativ elpris per år fra 2015 til 2026: fra cirka 65 timer årligt til 441 timer i 2025 i Vestdanmark
Antal timer med negativ spotpris pr. år. Vestdanmark (blå) ligger konsekvent over Østdanmark på grund af mere vind og sol.

Er strøm blevet dyrere? Ja, også efter inflation

Korrigeret for inflation (i 2025-kroner) kostede en kWh på spotmarkedet 0,27 kr i 2015 og 0,76 kr i 2025: en reel tredobling. Sammenlignet med det dyre mellemår 2018 (0,50 kr i 2025-kroner) er stigningen ca. 50 %. Til gengæld er forskellen mellem døgnets billige og dyre timer vokset endnu mere: Det gennemsnitlige daglige spænd er gået fra 0,18 kr (2015) til 1,26 kr (2026) pr. kWh. Strøm er blevet dyrere i gennemsnit, men gevinsten ved at flytte forbruget er blevet cirka 7 gange større.

Hvad 10 års priser lærer os om de næste 10

Tre mønstre i datasættet ser ud til at blive vigtigere, ikke mindre: For det første vokser prisspændet støt i takt med udbygningen af sol og vind, uafhængigt af om gennemsnitsprisen stiger eller falder. For det andet bliver ekstremerne større i begge retninger: Rekorderne for både den dyreste time (december 2024) og for antal negative timer (2025) er sat efter energikrisen. For det tredje flytter døgnrytmen sig fortsat; i 2026 er den dyreste time rykket fra kl. 19 til kl. 20, i takt med at solcellerne skubber aftenspidsen.

For husholdningerne er konsekvensen enkel: Gennemsnitsprisen kan man ikke gøre meget ved, men timingen kan man. Gevinsten ved at flytte forbrug har aldrig været større, og den er dokumenteret krone for krone i flyt-forbruget-analysen. De hurtige huskeregler står i de 7 fejl, de fleste laver.

Metode og data

  • Kilder: Energinets datasæt Elspotprices (2015-01-01 til 2025-10-01, timeopløsning) og DayAheadPrices (2025-10-01 og frem, kvartersopløsning midlet til timer), begge prisområder. Inflationskorrektion: Danmarks Statistik, PRIS9.
  • Beregning: Spotpris i kr/MWh divideret med 1.000 og ganget med 1,25 (moms). Elafgift, nettarif og abonnement indgår ikke.
  • Efterprøv selv: Alle grundtal kan hentes frit hos Energinet (energidataservice.dk), og de seneste 11 måneder ligger som rå CSV her på sitet. Finder du en afvigelse, er vores tal forkerte.

Se også rekorder og nøgletal, måned for måned-historikken og pressesiden med klar-til-brug grafik.

Læs også