Her får du et live overblik over elpriser time for time i dag – uden bullshit. Grafen herunder viser præcis, hvornår strømmen er billigst og dyrest, så du kan planlægge dit forbrug smartere og undgå at betale for meget.
Farverne gør det nemt at aflæse:
🟩 Grøn betyder lav pris – oplagt til at vaske tøj, lade elbilen eller køre opvaskeren.
🟨 Gul er mellempris – stadig fornuftigt.
🟥 Rød er spidsbelastning – her er det dyrt.
Du kan skifte mellem Vest- og Østdanmark og vælge, om du vil se spotpris eller totalpris (inkl. afgifter og transport). Tallene opdateres løbende, så du altid har den nyeste pris lige foran dig.
Ingen elpriser tilgængelige.
Elpriser i Store Byer i Danmark i Dag
Tabellerne herunder viser elpriserne opdelt på Danmarks to elområder – DK1 (øst) og DK2 (vest) – baseret på data fra udvalgte større byer som København, Aarhus, Odense og Esbjerg.
Øverste tabel viser gennemsnitsprisen for hele dagen, mens den nederste giver et øjebliksbillede af den aktuelle pris for nuværende timeinterval.
Du får både spotpris og totalpris pr. kWh, så du kan se forskellen mellem den rene markedspris og det samlede beløb inkl. afgifter, transport og moms. Det giver dig et fuldt overblik – uanset om du vil følge udviklingen i dag eller sammenligne med tidligere tidspunkter.
Data ikke tilgængelig.
Data ikke tilgængelig.
Hvornår er strømmen billigst og dyrest i dag?
Strømpriser varierer ikke kun time for time – men også fra dag til dag og måned til måned. Ved at forstå mønstrene, kan du planlægge dit forbrug smartere og undgå spidsbelastning, hvor strømmen er dyrest.
Elpris Time for time – typiske mønstre i sommerperioden
I sommerhalvåret (maj–september) følger strømprisen ofte dette mønster:
| Tidsrum | Typisk prisniveau | Forklaring |
|---|---|---|
| 00:00 – 06:00 | Lav pris | Lavt forbrug – folk sover, industrien kører på lavt blus |
| 06:00 – 09:00 | Mellem til høj | Morgenrush – kaffemaskiner, ovne, pendlere sætter gang i forbruget |
| 11:00 – 15:00 | Lav pris | Sol og vind dækker meget af behovet – lav efterspørgsel og høj produktion |
| 17:00 – 20:00 | Høj pris | Aftensmad, opvask, elbiler – det hele kører samtidig |
| 21:00 – 23:00 | Mellem | Forbruget falder – men stadig aktivitet i mange hjem |
🟢 Bedst tidspunkt at bruge strøm i sommeren: mellem 11 og 15
🔴 Dyrt tidspunkt: mellem 17 og 20
Hvilke dage er typisk billigst?
- Weekender (især søndag) har lavere priser end hverdage, da industriforbruget falder.
- Helligdage og ferieperioder (fx juli) har ofte mere stabile og lavere priser.
- Mandage og fredage kan svinge mere pga. skift i arbejdsuge og adfærd.
Hvilke måneder er strømmen billigst og dyrest?
| Måned | Tendens | Bemærkning |
|---|---|---|
| Januar–Marts | Mellem til høj | Kulde = høj varme- og elforbrug |
| April–Maj | Faldende priser | Mere sol og lavere behov for opvarmning |
| Juni–August | Lav pris | Sol, vind og lavt forbrug – god periode for elforbrug |
| September | Stabil pris | Overgangsperiode – afhænger af vejret |
| Oktober–December | Høj pris | Korte dage, opvarmning og elforbrug presser priserne op |
Brug mønstrene aktivt:
Hvis du har elbil, varmepumpe eller vaskemaskine med timerfunktion, kan du spare hundredvis af kroner årligt ved blot at skubbe dit forbrug til de billigste timer og dage. Det kræver ikke andet end et overblik – og det får du her.
Historiske Elpriser og Udvikling
- Elpriser i Store Byer i Danmark i Dag
- Hvornår er strømmen billigst og dyrest i dag?
- Hvilke måneder er strømmen billigst og dyrest?
- Historiske Elpriser og Udvikling
- Sådan fungerer elpriser og strømpriser i Danmark
- Hvad er forskellen på spotpris og totalpris?
- Hvad består din elregning af?
- DK1 og DK2 – hvad betyder det?
- Hvorfor svinger elpriserne så meget?
- Fastpris eller timeafregnet el – hvilken aftale passer bedst til dit forbrug?
- FAQ: Elpriser time for time
Sådan fungerer elpriser og strømpriser i Danmark
Elprisen i Danmark bliver ikke sat ét sted, men gennem en kæde af aktører: Producenter laver strømmen, Nord Pool fastsætter prisen, elhandleren sælger til dig, og netselskabet leverer den hjem – mens staten tager sin andel i afgifter.
Når du tænder lyset derhjemme, er der allerede gået en lang proces forud. Den strøm, du bruger, bliver produceret, handlet, transporteret og til sidst afregnet – og prisen fastsættes ikke af ét selskab, men af flere forskellige aktører. Her får du hele overblikket.
1. Elproducenter – dem der laver strømmen
Elproducenterne er de selskaber og anlæg, der producerer elektricitet – f.eks. med vindmøller, solceller, biomasse, affald eller gas. I Danmark er de største elproducenter:
- Ørsted – Danmarks største energiselskab. Driver store havvindmølleparker og kraftvarmeværker.
- Andel Energi – ejer dele af elproduktion gennem partnerskaber og investeringer.
- Verdo, Energnist, Vestforbrænding, Argo – producerer strøm og varme på lokale værker med biomasse og affald.
- EWII Produktion – ejer biomasse- og vandkraftværker på Fyn.
- Nordjyllandsværket (Aalborg Forsyning) – et af de få tilbageværende kulbaserede værker.
- BIOFOS – laver strøm via biogas fra spildevand i København.
Også tusindvis af mindre aktører – solcelleejere, landbrug med biogas og vindmøllelaug – bidrager til produktionen.
Nord Pool – elbørsen hvor prisen fastsættes
På elbørsen Nord Pool byder producenter og elhandlere hinanden op og ned. Producenter melder ind, hvor meget strøm de kan levere og til hvilken minimumspris. Elhandlere afgiver bud på, hvad de vil betale. Når buddene mødes, fastsættes spotprisen time for time – separat for DK1 (Vestdanmark) og DK2 (Østdanmark).
3. Elhandlere – dit elselskab
Elhandlere køber strøm på Nord Pool og sælger den videre til dig som forbruger. Det er dem, du har en kontrakt med og betaler din regning til. Eksempler på elhandlere i Danmark:
- Norlys
- OK
- Andel Energi
- NettoPower
- Velkommen
- Energi Fyn
- Modstrøm
- …og mange flere
4. Netselskaber – dem der leverer strømmen hjem til dig
Dit netselskab ejer ledningsnettet og sørger for, at strømmen fysisk når frem. Du kan ikke vælge det – det afhænger af, hvor du bor. Eksempler:
- Radius – Storkøbenhavn
- N1 – Jylland
- Cerius – Sjælland
- Energi Fyn Net, TREFOR El-net m.fl.
5. Din elregning – summen af hele kæden
Når du modtager din elregning, betaler du for tre ting i én samlet regning fra dit elselskab:
- Spotprisen – den rene strømpris, time for time
- Netbetaling – betaling for transport og net
- Afgifter og moms – fastsættes politisk og går til staten
Elselskabet indsamler hele beløbet og fordeler det til de relevante aktører.
Hvad er forskellen på spotpris og totalpris?
Spotprisen er den rene markedspris på strøm – totalprisen er det, du reelt betaler.
Når elselskaber køber strøm på Nord Pool, betaler de spotprisen. Det er den pris, der fastsættes time for time baseret på udbud og efterspørgsel. Den kan svinge voldsomt – fra få øre til flere kroner pr. kWh.
Men det er ikke det eneste, du betaler som forbruger. Udover selve elprisen skal du også betale for at få strømmen leveret og bruge nettet – plus det staten tager i afgifter og moms.
Det hele lagt sammen giver totalprisen. Den består typisk af:
- Spotpris (timebaseret)
- Netbetaling (tariffer fra dit netselskab)
- Afgifter (elafgift, PSO, elsparebidrag m.m.)
- Moms (25 % af det hele)
Derfor kan du sagtens se en spotpris på fx 0,80 kr/kWh – men ende med en totalpris på 2,10 kr/kWh. Det er ikke snyd, det er bare systemet.
Spotpris = markedspris
Totalpris = det du betaler i alt
Hvad består din elregning af?
Din elregning er ikke bare prisen på strøm – den er sammensat af flere dele, som hver går til en forskellig aktør.
Når du modtager elregningen fra dit elselskab, dækker den fire hovedkomponenter:
- Elpris (spotpris)
Den pris, elselskabet har betalt for strømmen time for time på elbørsen. - Netbetaling (tariffer)
Betaling for brug af elnettet – går direkte til dit lokale netselskab, som står for at få strømmen fysisk frem til din adresse. - Afgifter og moms
Lovpligtige bidrag til staten – inkl. elafgift, energisparebidrag og 25 % moms oven i det hele. - Abonnement
Et fast beløb du betaler til elselskabet for administration, kundeservice og drift – uanset hvor meget strøm du bruger.
Det hele samles i én samlet regning fra din elhandler, men pengene fordeles videre i systemet.
DK1 og DK2 – hvad betyder det?
Danmark er opdelt i to elpriszoner: DK1 og DK2. DK1 dækker Jylland og Fyn, mens DK2 dækker Sjælland, Lolland-Falster, Bornholm og resten af Østdanmark.
Opdelingen findes, fordi elnettet ikke kan overføre ubegrænsede mængder strøm mellem landsdelene. Derfor bliver strøm handlet og prissat separat i vest og øst – time for time. Det betyder, at strømmen kan være billig i Jylland, men dyr på Sjælland, alt efter hvor strømmen bliver produceret og forbrugt.
Du kan ikke selv vælge område – det er bestemt af din adresse. Når du sammenligner elpriser, skal du derfor altid sikre dig, at du kigger på det rigtige område: DK1 eller DK2.
Hvorfor svinger elpriserne så meget?
Elprisen svinger, fordi den fastsættes time for time på baggrund af udbud og efterspørgsel. Den påvirkes især af vejrforhold, tidspunkt på dagen, internationale energimarkeder og prisen på CO₂ og brændsler.
| Faktor | Hvordan påvirker det prisen? | Hvornår ses effekten? | Direkte påvirkning? |
|---|---|---|---|
| Vind | Høj vind = høj produktion fra møller = lavere pris | Ofte i efterår og vinter | Ja |
| Sol | Solrigt vejr øger produktionen fra solceller og sænker prisen – især midt på dagen | Maj–september, kl. 10–16 | Ja |
| Temperatur | Koldere vejr øger forbrug (fx til varme) = højere efterspørgsel = højere pris | Vintermåneder, især morgen/aften | Ja |
| Tidsforbrug (dagens rytme) | Morgen og aften skaber spidsbelastning og højere priser | Hverdage kl. 7–9 og 17–20 | Ja |
| Import/eksport | Høje priser i udlandet kan smitte af via elnettet – fx hvis Tyskland mangler strøm | Varierer – afhænger af nabolandene | Ja |
| Geopolitiske hændelser | Krig, forsyningskriser eller politiske sanktioner kan påvirke brændsels- og gaspriser | Uforudsigeligt – ofte med øjeblikkelig effekt | Indirekte |
| Brændselspriser (gas/kul) | Dyrere kul og gas gør det dyrere at producere strøm i Europa | Især i perioder med lav vedvarende produktion | Ja |
| CO₂-kvotepris | Høj CO₂-pris øger omkostningen for kul- og gasbaseret elproduktion – hæver markedsprisen | Løbende, afhænger af kvotemarkedet | Ja |
Vejr (sol, vind og temperatur)
Strømproduktionen i Danmark afhænger i høj grad af vind og sol. Når der er høj produktion fra vindmøller og solceller, falder prisen. Ved lav produktion – fx i vindstille eller overskyet vejr – stiger prisen. Kulde øger desuden forbruget, især til opvarmning, og kan dermed presse priserne op.
Tidsforbrug (morgen og aften)
Forbruget følger et døgnmønster. Det topper typisk mellem kl. 7–9 og igen 17–20, hvor belastningen på elnettet er størst. I disse perioder stiger prisen. Om natten og midt på dagen falder efterspørgslen, og prisen falder med.
Internationale forhold (krig, import/eksport)
Danmark importerer og eksporterer strøm til og fra nabolande. Hvis elpriserne stiger i fx Tyskland eller Sverige – pga. lav produktion, øget forbrug eller uro på markedet – smitter det direkte af på det danske prisniveau.
CO₂-priser og brændstofomkostninger
Når strøm produceres på kul eller gas, afhænger prisen af brændselsomkostninger og CO₂-kvoter. Stigninger i disse priser gør det dyrere at producere strøm – og dermed dyrere for forbrugeren, også selvom strømmen i Danmark delvist er grøn.
Fastpris eller timeafregnet el – hvilken aftale passer bedst til dit forbrug?
Valget mellem fast og variabel elpris er ikke kun et spørgsmål om tryghed vs. fleksibilitet – det handler om konkrete kroner og øre. Nedenfor gennemgår vi de tekniske forskelle, potentielle besparelser og risici – baseret på faktiske prisniveauer og realistiske forbrugsscenarier.
Fastprisaftaler – stabilitet og budgetkontrol
En fastprisaftale betyder, at du betaler den samme kWh-pris uanset markedets udvikling. Prisen fastsættes ved indgåelse og gælder typisk i 6, 12 eller 24 måneder.
Eksempel:
Fastpris pr. kWh i juni 2025: 1,49 kr/kWh inkl. transport og afgifter
For en husstand med et årligt forbrug på 4.000 kWh:
Årlig elregning = 4.000 x 1,49 = 5.960 kr
Fordelen er, at du ved præcis, hvad du betaler – også hvis spotpriserne eksploderer.
Ulempen er, at du ikke kan udnytte de lavere markedspriser, når spotmarkedet falder.
Timeafregnet el – dynamisk og potentiale for besparelse
Ved timeafregnet el følger din pris elbørsens spotpris time for time. Oven i spotprisen kommer transport, afgifter og moms – samlet kaldet totalpris.
Eksempel:
Gennemsnitlig spotpris i maj 2025 (DK1): 0,59 kr/kWh
Samlet totalpris pr. kWh inkl. alt: ca. 1,22 kr/kWh
Årlig elregning = 4.000 x 1,22 = 4.880 kr
→ Besparelse ift. fastpris: 1.080 kr/år
Besparelsen afhænger dog af hvordan og hvornår du bruger strøm.
Hvis du forbruger mest om aftenen (17–20), kan din reelle gennemsnitspris være højere end gennemsnittet.
FAQ: Elpriser time for time
Her er de mest spurgte spørgsmål vi oplever danskerne har med henblik på elpriser time for time:
Det er strømpriser, der ændrer sig hver time baseret på udbud og efterspørgsel på elbørsen Nord Pool.
Du kan følge priserne her på siden – grafen og tabellerne opdateres dagligt med spot- og totalpriser for DK1 og DK2.
Spotprisen er selve markedsprisen. Totalprisen inkluderer transport, afgifter og moms – altså det du reelt betaler.
Typisk mellem kl. 00–06 og 11–15. Det varierer dog efter årstid, vejr og forbrugsmønstre.
Nej. Danmark er opdelt i to priszoner: DK1 (Jylland og Fyn) og DK2 (Sjælland og Bornholm), som kan have forskellige priser.
Ved at flytte dit forbrug til de billigste timer – fx oplade elbilen om natten eller vaske tøj midt på dagen.
De påvirkes af vind, sol, temperatur, forbrug, brændselspriser og internationale forhold.
Fastpris giver stabilitet. Timeafregning kan være billigere, hvis du har fleksibelt forbrug og følger prisudviklingen.
Nej. Din priszone afhænger af, hvor du bor, og kan ikke ændres.
